Wordpress: rediger brugerprofil
Du kan altid redigere din egen brugerprofil i Wordpress, men du skal være administrator for at oprette nye brugere eller rette i andres profiler.
Rediger profilen
I menuen vælger du først Brugere og herefter en brugerprofil på listen. Nu får du en oversigt over profilens tilknyttede informationer med lidt flere muligheder end ved oprettelsen.
De fleste felter forklarer sig selv. AIM, Yahoo AIM og Jabber / Google Talk behøver du ikke udfylde. Men ellers er det relevant at se på
- Rolle
- Navn
- Om dig
- Kodeord
Rolle – tilladelse
Brugerens rolle giver adgang til at redigere hele hjemmesiden eller kun dele af den. En brugers niveau er ikke fast, det kan ændres efter behov. Fx hvis andre vil skrive nyheder til bloggen.
Der er seks niveauer for brugerprofiler:
- Administrator, højeste niveau. Adgang til at redigere alt, også andres brugerprofiler.
- Redaktør. Kan skrive og udgive indlæg og sider, også for andre
- Forfatter. Kan skrive og udgive sine egne ting.
- Bidragyder. Kan skrive til hjemmesiden men ikke udgive selv
- Abonnent. laveste niveau. Kun adgang til at læse lukkede dele af hjemmesiden og redigere sin egen profil.
Navne – i systemet og på hjemmesiden
Dit brugernavn ligger fast, men der er andre navne:
Kaldenavn: Det navn som Wordpress-systemet bruger til dig, fx når du er logget ind. Vælg et og skriv det i feltet. Ellers bliver det dit brugernavn.
Vis navn offentligt som. Dit navn på selve hjemmesiden, som fx står sammen med dine indlæg. Du kan vælge blandt mulighederne på listen. Udfyld evt. felterne fornavn og efternavn først for at få flere valgmuligheder.
Om dig - biografi
Du kan skrive et par ord om dig selv i feltet Biografisk info. Teksten bliver vist ved dine indlæg, som et lille portræt af forfatteren.
Ikke alle temaer bruger dog denne funktion.
Beskrivelsen kan også bruges på medlemslister osv. Dit foto henter Wordpress fra Gravatar.com, hvis du har et liggende der.
Kodeord
Du kan ikke se det aktuelle kodeord. Men du kan indtaste et nyt nederst på siden. Det skal gøres to gange som sikkerhedstjek



