Wordpress: Opret nye brugere
For at oprette en ny bruger vælger du Brugere i hovedmenuen og Tilføj Ny
Skriv
de nødvendige oplysninger i felterne. Du skal mindst skrive brugernavn
og mailadresse.
Vær omhyggelig med brugernavnet, det skal man bruge til at logge ind. Du kan ikke bruge danske bogstaver i navnet og det kan ikke ændres senere.
Du behøver dog ikke bruge brugernavnet sammen med dine indlæg på hjemmesiden. Hvis du også skriver fornavn og efternavn, kan du senere vælge et bedre navn.
Seks niveauer for brugere
Du kan vælge en rolle, som bestemmer hvor meget, denne bruger skal have adgang til. Der er seks niveauer:
- Administrator, højeste niveau: Adgang til at redigere alt, også andres brugerprofiler.
- Redaktør. Kan skrive og udgive indlæg og sider, også for andre
- Forfatter. Kan skrive og udgive egne ting.
- Bidragyder. Kan skrive til hjemmesiden men ikke udgive selv
- Abonnent. laveste niveau. Kun adgang til at læse lukkede dele af hjemmesiden og redigere sin egen profil.
En brugers niveau er ikke fast, det kan ændres af en administrator efter behov. Fx hvis andre vil skrive nyheder til bloggen.
Hvis brugerne selv må oprette en brugerprofil fra hjemmesiden, kan du vælge den rolle, de automatisk får fra starten. Det gør du under Indstillinger i hovedmenuen.
Skriv til sidst et godt kodeord to gange og afslut med knappen Tilføj ny bruger.
Nu kommer de tilbage til brugeroversigten. Herfra kan du gå ind i den nye brugerprofil og eventuelt rette flere indstillinger.


