Wordpress: Læg fotos i

arkiv - mediebiblioteket

Du kan vælge at lægge billeder i mediebiblioteket på forhånd, så de er klar til brug senere:

Klik på Medier i højremenuen, så du kommer ind på oversigtssiden. Her kan du se de filer, der allerede ligger i biblioteket, foruden billeder kan det være video, lyd og fx pdf-filer. Klik på en overskrift for at se de oplysninger, der er tilknyttet filen og som du kan redigere. Her kan du også se den direkte sti, hvis du skal linke direkte til den, fx, en pdf-fil

Vælg foto

Vil du tilføje et nyt billede eller andet til mediebiblioteket, klik på Tilføj ny i venstremenuen eller i toppen af siden.

skærmfoto - Wordpress tilføj fotoI det nye skærmbillede klikker du på knappen Vælg filer. Det åbner adgang til din egen pc, hvor du vælger dem, du skal bruge.

Når du til sidst klikker på knappen Åbn, starter overførslen af billedet automatisk. TIP: Du kan vælge flere filer til at blive overført i sammen omgang: Hold ctrl-tasten nede, så kan du klikke på flere fotos.

Tilhørende informationer

Når overførslen er slut kan du redigere i billedets informationer. Er info-siden ikke allerede åbnet, så klik på linket Vis i højre side.

Titel: Teksten kommer frem, når man holder musen over billedet.

Alt-tekst: Vises på siden sammen med billedet, hvis du ønsker det.

Billedteksten kan du vælge at få vist sammen med billedet.

Beskrivelse er mest til dig selv, når du skal holde styr på dit mediearkiv.

Fil-URL er den direkte sti til billedfilen, hvis du vil linke til den.

skærmfoto - Wordpress Mediebiblioteket

For at gemme dit foto, klikker du til sidst på knappen i bunden,
Gem alle ændringer.

Når du senere vil bruge dit foto i et indlæg eller på en side, klikker du på billed-ikonet som sædvanligt og går i mediebiblioteket for at finde filen frem.

Indsæt fotos i din tekst

Tilbage til oversigten

Få besked om opdatering

Tilmeld dig og få besked, når der kommer en ny version af manualen.


Kontakt mig




Større formular?