Ugerevyen: Er gud en rus
uden tømmermænd?
(Fra min gamle blog, marts 2007)
Sidste uge gav et godt indtryk af Faderhusets leder, Ruth Evens. Første mål er nået med nedrivning af ungdomshuset, hvor der på adressen nok vil gro et kristent vagttårn frem. Hvorfra hun kan sende sine kristne soldater ud for at indtage det hedenske Nørrebro og befri bydelen for de sidste punkere og autonome. Derefter kommer turen til de homoseksuelle og sikkert også muslimerne.
Jeg har undret mig over, hvorfor Fader Ruth har været så stædig. Hun kunne jo have scoret en millionfortjeneste ved at sælge huset. Samtidig kunne hun have fået en masse positiv omtale ved at have sparet København for de værste gadeoptøjer i mange ?. I mine ører lyder det ellers som en god kristen sag at undgå konflikter. Men Ruth kæmper for en større sag og er i hvert fald ikke bange for konflikter.
Ugens startede med et brag, da nedrivningen af det gamle ungdomshus gik i gang tidligt mandag morgen. Selvom mange græder, er det vel den bedste løsning, også for de unge. Nu er der i det mindste ikke noget halvråddent, dårlig vedligeholdt symbol tilbage at kæmpe indædt for. I stedet må de hæve blikket og se sig om efter nye muligheder. Forhåbentlig kan det bane vejen for lidt nytænkning.
Der har da heldigvis også være t en forholdsvist stille uge på den front. Lørdag var 3000 mennesker til en fredelig demonstration på Rådhuspladsen. Og endelig kom der en morsom aktion, hvor navneskilte på Christianshavn og Islands Brygge blev ændret til Jagtvej. Der er åbenbart en Jagtvej i os alle. Selvom det ikke er alle veje, der fører til et ungdomshus. Godt for de unges tyndslidte, blakkede image, at vi endelig kunne smile lidt i deres favør.
Til gengæld knap så smart at true firmaer, der var hyret til nedrivningen. Det var sørgeligt at se almindelige arbejdsmænd være bange for at blive genkendt på arbejde.
Ruth Evens kunne knap holde selvtilfredsheden nede på et pressemøde, mens maskinerne bankede løs på Jagtvej 69. Hun er overbevist om at have gjort verden en tjeneste ved at få ryddet op i den misligholdte bule, med råd, svamp, punk-musik og ukristelig kunst på væggene. Måske lignede det ikke et velfriseret parcelhus med gule mursten og udestue. Men der var trods alt mange unge, der ville kalde det deres andet hjem.
Folkelige Ruth har store visioner for stedet: Der skal være et nyt kulturhus, med scene og plads til teater og koncerter. Der kan ikke undgå at blive udsolgt hver aften, det vil strømme til med mennessker, der vil more sig med at høre kristen musik, se krybbespil og andre opbyggelige teaterstykker. Sikkert også uden alkohol, det kan kun blive forrygende skægt. Det må lige være noget for de husløse unge.
Man spørger sig selv, om Ruth har røget eller sniffet et eller andet. Det kunne hjerneforsker Albert Gjedde fra Århus Universitetshospital give et bud på midt i ugen. Han mener nemlig, religion er som tobak og alkohol. Det er åbenbart et godt rusmiddel, Gud er lige til at blive høj af.
"Religion er så fuld af påstande,
anvisninger og forklaringer, som gør, at verden giver mening og at vi føler, vi
gør meningsfulde ting," siger forskeren blandt andet.
Det er åbenbart de samme processer, der kører i hjernen, hvad
enten man tænder en smøg, spiser en god bøf, dyrker sex eller en gud. Mange
misbrugere i behandling har da også skiftet deres last ud med religion. Og det
er åbenbart ikke mange, der får tømmermænd.
Det skal der nok være andre troende mennesker, der bliver
fornærmet af at høre. Men det er vel bare et udtryk for, at mange mennesker har
brug for et eller andet til at få livet til at hænge sig over dagligdagens
almindeligheder. Hvis valget står mellem at synge endnu et halleluja eller
knappe den fjerde guldbajer op før frokost, så vil jeg nok foretrække det
første.
De er bare ikke til at greje, de der
religionsvrag. De er jo ofte så glade og tilfredse, at de næppe behøver frelses.
Og er der overhovedet en kur? Man kan vel dårligt ordinere et par buddhistiske
remser for lige at tage toppen af abstinenserne under afvænning. Når det gælder
Faderhuset, kunne det måske være en god ide at ladet det sidste glas altervin
stå
Jeg slutter med at minde om, at det er to uger siden, vi var
ved at bukke under for en ny istid og århundredets st?ste snestorm, der varede
to dage. Tankevækkende, når man uden for vinduet kan høre fuglene og se
forårsblomster myldre op af jorden i den skarpe forårssol.
